
Dennis Agerblad holder Release Party i Bøssehuset
Jeg udgiver mit debut album 3. september 2011.
Albumet er en dobbelt CD og hedder DENNIS AGERBLAD sings Tóroddur Poulsen - SPROGHOVED // MÀLHØVD. På den ene CD er der 12 Dansk sproget sange, på den anden er de samme 12 sange bare på sunget ind på Færøsk.
Teksterne er taget fra 5 forskellige digtsamlinger af den Færøske Punk Digter Tóroddur Poulsen som jeg er meget begejstret for. Jeg startede med bare at læse ham op for mine venner og oversætte direkte fra bøgerne.
Jeg begyndte efter noget tid at optræde med digt oversættelserne på litteratur café'er med effekter på min stemme. Senere lavede jeg musik til for at understrege stemningen i digtene, det var derfor meget naturligt at det blev til et helt album. Albumet udkommer både på original sproget Færøsk, men også på Dansk, da jeg syntes at danskerne skal have lov til at nyde hans mystiske univers som passer godt til mig.
Genren er Melodiøs Elektronisk / Alternativ.
Jeg har før udgivet 3 CD'er med mit færøske band maður:glotti, 1 CD med min performance gruppe Dennis Agerblad Band og 2 CD'er med performance gruppen dunst som fra år 2000 og 8 år frem lavede en masse queer undergrunds fester. Med dette nye album har jeg komponeret numrene, sunget digtene ind og har så fået produceren Mathuresh til at trylle og få det hele til at lyde vidunderligt. Siden er CD'en blevet mastret af Jan Eliasson som også mastrer: Nic & Jay, Nephew, Tommas Troelsen, Hej Matematik, Peter Sommer & Turboweekend.
Den fysiske CD er udgivet af det Færøske pladeselskab TUTL mens download af musikken er udgivet af mit eget pladeselskab Tunga musiK
Release Party 3. September kl. 20.
Til release partyet læser og dramatiserer jeg nogle af digtene, synger et par sange og viser nogle musikvideo’er fra albumet, der også kan købes til særlig release pris á 80 kr. (Normal pris 120 kr.)
Adresse:
Bøssehuset, Mælkevejen 69D, Christiania.
Dørene åbner kl. 20:00
Der er gratis entré
DJ Kisser spille lounge musik.
Kom og hyg dig.
|