 |
| September 2004 |
Alexis er fotograferet af Christian Vagt
Eksperter og smagsdommere er uglesete i disse år, men i Panbladet tør vi godt lade en feinschmecker få ordet. Og hvem er næsten mere velbevandret i det københavnske homonatteliv end Alexis Dragby? Trods mere end 20 år på partyscenen går Alexis stadig i byen hver eneste weekend.
Alexis Dragby har gennem mere end 20 år været en markant personlighed i det københavnske homonatteliv. Uanset om Alexis har været DJ bag mixerpulten, om han har været performer i rampelyset, eller om han blot har hængt ud som almindelig bar- og diskoteksgæst, har både homoer og heteroer lagt mærke til ham. Men selv Alexis må jo på et eller andet tidspunkt have kommet ind med fire-toget. “Det hele startede omkring 1983. Jeg boede i Slagelse, fra jeg var 8-17 år, men i Slagelse var der ikke meget at byde på. Bare man havde orange snørebånd på, eller hvis man dansede med sig selv, gik alt i stå på de lokale diskoteker,” fortæller Alexis til Panbladet. Med et selvironisk smil beskriver han selv det som indledningen til sin progressive periode med dertil hørende udvikling af en teatralsk personlighed. I første omgang var det ikke bøssemiljøet, Alexis opsøgte i København, men det daværende Daddy’s Dance Hall, som den gang af mange - især klubbens egne gæster - blev betragtet som stedet for datidens avantgarde.
Fordomme blandt bøsserne
Allerede som femårig var Alexis klar over, at han var tiltrukket af mænd, og de første seksuelle erfaringer var taget, inden han flyttede til København. Det var da heller ikke ligefrem en bly viol, der gjorde sin entré i det københavnske bøssemiljø: “Første aften jeg var på det daværende Madame Arthur, blev jeg forført af to mænd, som i øvrigt var kærester. Selv var jeg blot en dreng på godt 15 år og endnu ikke så yderliggående i mit udseende, som jeg senere blev det. De to mænd var 32 og 28, hvilket jeg den gang opfattede som vildt gammelt, og i øvrigt var jeg kun interesseret i den ene.” Den anden røg dog med i købet, når nu det altså ikke kunne være anderledes, og for Alexis har det aldrig været noget problem at score i bøssemiljøet. Til gengæld kneb det i begyndelsen med at blive respekteret blandt hovedparten af de københavnske bøsser. “Mens jeg stadig boede i Slagelse, troede jeg, at det københavnske bøssemiljø ville være meget mere rummeligt, end hvad jeg var vant til i Slagelse. Men det viste sig, at den københavnske bøsseverden var lige så fordomsfuld som bønderne hjemme i Slagelse. Nogle turde ikke hilse på mig, selv om jeg tidligere havde talt med dem. De var bange for, hvad deres venner skulle sige, hvis de lod sig se sammen med mig,” fortæller Alexis. I begyndelsen forstod Alexis ikke, hvorfor mange bøsser opførte sig så kejtet overfor ham. Men i stedet for at lade sig kue, tog han det med ophøjet ro og besluttede sig for, at dem, der gik rundt og havde så travlt, nu for alvor skulle få noget at snakke om: “Så kan I godt tage pocketkameraet frem, sparekassebøsser! tænkte jeg og var samtidig lidt forarget over, at mange i bøsseverdenen opfattede mig som så speciel.”
Vendepunktet
Nysgerrige blikke, kolde skuldre og kommentarer bag ryggen kunne ikke holde Alexis væk fra Pan, Cosy og alle de andre steder i bøssenattelivet. Efterhånden fik han da også gode venner i det københavnske bøssemiljø. Det egentlige vendepunkt kom dog først i 1992, hvor Alexis fyldte Pan til bristepunktet med gæster til festen Pan Goes Hollywood. Ikke alle gæsternes motiver var dog lige gode, ifølge Alexis’ egen oplevelse af aftenen: “Det var tydeligt, at mange var kommet blot for at opleve mig dumme mig. Men i løbet af aftenens show tog jeg mikrofonen og kom med en direkte opfordring til, at vi i bøssemiljøet udviste et bedre sammenhold. Der er nok af mennesker, der vil os det ondt, så hvorfor skal vi gå rundt og stikke knive i ryggen på hinanden? Efter denne opfordring sang jeg Do What You Like, og senere på natten kom mange, som ellers aldrig havde talt med mig, hen og sagde, at det var klogt, hvad jeg havde sagt. Den aften vendt fuldstændig op og ned på opfattelsen af mig, og siden har jeg følt mig meget mere som en del af homomiljøet,” fortæller Alexis.
Den Lille Havfrue er ikke nok
Den positive oplevelse fik dog ikke Alexis til at udvikle sig til en pleaser-type. Det har mange popelskende bøsser måttet sande, når Alexis som DJ gang på gang har udfordret ved at spille rytmer, som ikke ligefrem var hentet fra lokalradioernes hitlister. “Man kommer altså ikke videre her i livet ved kun at spille Dancing Queens. Jeg vil ikke spille mainstream, og jeg ærgrer mig over, at mange steder ikke tør satse mere på forskellighed. Her mangler Københavns homomiljø virkelig noget i forhold til udlandet. Det er ikke nok med Den Lille Havfrue, hvis man skal lokke udenlandske homoer til byen,” siger Alexis. Helt bagstræberisk har det københavnske homomiljø dog ikke altid været. Gennem årene har Alexis fået mulighed for at prøve kræfter med næsten enhver tænkelig mixerpult på de forskellige homo-barer og -diskoteker: Pan, After Dark, Metro, Geomarlix, Cosy, Cockpitt, Catwalk og nu morgendiskoteket Club Cockio. Alexis har derudover haft en del DJ-jobs i Sverige og har været gæste-DJ på It i Amsterdam, mens det endnu var et homosted. “Jeg startede med at spille som 15-årig, så jeg har altså allerede haft 20-års jubilæum,” griner Alexis, som glæder sig til efteråret, hvor han skal til New York for at spille på Club Vinyl. “Jeg elsker at spille New York Underground House. Det musik er nærmest lige så homoseksuelt som sperm, der driver ned af væggene.” Udover karrieren som DJ har Alexis ikke skrottet den gamle lyst til også selv at synge og skrive musik. I 1994 udgav han CD’en Love Trip, som blev spillet en del i det københavnske bøssemiljø, men som ikke lige frem indbragte millioner på bankkontoen. Alexis’ næste musikalske udspil kommer som en del af en compilation, som Dunst udsender i den nærmeste fremtid. På denne CD synger Alexis sangen Give Me More, som han selv har skrevet tekst og musik til. Den nye CD fra Dunst vil blive omtalt i Panbladets Barometer, så snart den udkommer.
Ingen etiketter
I dag er Alexis 37 år, og går stadig i byen hver weekend. Nogle gange kommer han i bøssemiljøet, hvor han især holder af Dunst-festerne. Andre gange foretrækker han at komme på steder uden for det egentlige bøssemiljø, og her roser han især nogle af arrangementerne på natklubben Rust på Nørrebro. Har alderen påvirket ham? Ja, mener Alexis selv, men han ser ikke alderen som noget negativt: “Jeg er også blevet ældre og har ikke længere den samme fanden i voldskhed i mig. Til gengæld hviler jeg mere i mig selv.” Meget er forandret i Københavns bøssemiljø gennem de tyve år, hvor Alexis har hængt ud her. Noget af det gode er, at de unge bøsser ifølge Alexis i dag er mere rummelige end den gang i firserne, hvor Alexis gjorde sin entré i homomiljøet. “Det er godt. For den, man er, møder man. Gå ud og mød din omverden, som du selv vil møde den,” formaner Alexis. Rummeligheden er også noget af det, der karakteriserer de steder, som Alexis nævner som eksempler på de bedste homosteder gennem tiderne: “After Dark/Metro var i halvfemserne et meget godt sted med cabaret ovenpå og hardcore nedenunder. Jeg kunne også godt lide Cockpitt, selv om det ikke var et stort sted. Netop på Cockpitt var der ikke så mange fordomme, og ikke så mange etiketter. Etiketter er til flasker - ikke til mennesker.”
PROFIL
Navn: Alexis Dragby
Underground alias: Alex.T.C.
Alder: 37 år
Bor: Frederiksberg
Karriere: DJ, performer, sanger og sangskriver
Definerer sig selv som: Androgyn
Ambition: At være sig selv
Print denne side