RECLAIM THE STREETS Et endnu ikke fastsat sted, 14. maj. Det kan godt være, at der denne dag smedes lænker mellem to i realiteten ligegyldige mennesker, og at rigtig mange homoer vil sidde foran skærmen eller stå i gaderne omkring Vor Fru Kirke og græde snot til begivenheden. Det syns jeg selvfølgelig ikke, man skal gøre; derimod skal man holde øjne og ører åbne for den totalt ulovlige proklamering af at ville tage gaderne tilbage til alle de mennesker, som gaderne egentlig tilhører, og som tilfører og påfører København en identitet. Ja Kill Your Telly er inde over, og verdens bedste lebbe-DJ (Djuna Barnes. dunst red.) vil sørge for , at de omsiggribende, altfavnende homoer uden hang til kongelighed repræsenteres. Det bliver improviseret gadefest, der, hvis den ryddes, rykker et andet sted hen, så det er lidt svært lige nu at kunne sige, hvor helvede det kommer til at ske; men fingrne ud og ind i mængden, for sammen er vi stærke. |
||
Print denne side |