Da Dennis Agerblad var en lille dreng på Færøerne, kom han for første gang på skolebænken. Hans fætter skulle lære ham at blive mere straight.

I lære som straight
"Det var der, jeg første gang lærte at acte - at spille en rolle. Jeg lærte at straight acte, så jeg ikke længere blev opfattet som piget og mobbet. Jeg skulle være lidt mere mand". På denne måde lærte Dennis i en tidlig alder, at livet i høj grad er et skuespil. Og han tog den fulde konsekvens: "Jeg skabte en hemmelig person i mig selv som jeg kaldte Dennis Agerblad, som var den rigtige mig. I virkeligheden hed jeg Robin. Og prøvede at være en ægte heteroseksuel dreng." Robin over actede som mand - han tilpassede sig omgivelserne på Færøerne som bestemt ikke er homovenlige. "Da jeg flyttede til Danmark slukkede jeg for Robin og hans hetero-løgner-liv, men turde ikke vise mit sande ansigt som Dennis Agerblad. Jeg kaldte mig for Ova til at starte med. Men i dag bruger jeg endeligt min navn Dennis Agerblad, og jeg gider jeg ikke at straight acte mere…iiiiiiha".

Stræben efter det almindelige
Men hvordan kan det blive nødvendigt at spille en rolle, eller sågar påtage sig en personlighed, som man egentlig ikke bryder sig om? "Vi er en minoritet - homoseksualitet bliver aldrig det almindelige. Som seksuel minoritet kan man være tilbøjelig til at spille et skuespil for at blive accepteret i samfundet. Men hvis man bevidst går ind og vælger, at man vil ligne heteroer, så bliver det en form for selvfornægtelse. Man accepterer ikke sig selv 100%, og det er en dyr pris at betale. Men jeg forstår egentligt godt dem, der gør det alligevel. De har måske selv problemer og har måske ikke haft nogle gode oplevelser med at være homo. Folk er svage - og det mener jeg slet ikke nedladende: jeg har selv været svag og lagt bånd på mig selv, indtil jeg i dag tør at leve som den, jeg er. I dag er jeg ikke længere bange for mine maskuline og feminine sider. Eller er jeg? Der er jo ingen af os som har haft nogle homo-orældre, vi bare kunne kopiere. Vi skal alle ud og trodse hele verden og sige: I er forkert på den. Jeg har ret".

Afstandstagen fra andre
Der hvor Dennis for alvor synes, at straight acting går hen og bliver et problem, er der, hvor det slår over i foragt for andre. "Mange, der ønsker at fremstå som straighte, føler, at de er nødt til at tage afstand fra os andre, der ikke har det behov. De føler, at vi ødelægger det for dem, fordi vi ikke opfører os ordentligt - er for feminine eller højtråbende. Det ønsker de ikke at blive slået i hartkorn med, og derfor bruger de en masse kræfter på at lægge afstand til andre mennesker. Det er enormt ærgerligt, da de på den måde afskærer sig fra mange mennesker og muligheder selv".

Fravalg af straighte
Dennis har dog valgt selv at fravælge folk, der er straight acting. "Når jeg for eksempel har skrevet på min netdating profil, at folk der opfatter sig selv som "ubøssede", "heteroagtige" eller "straight acting" ikke skal henvende sig, så er det for at sortere lidt ud i de holdninger, som folk kan have - for at sortere ud i de fyre der står for det. Ikke for at være ond eller lukket - men jeg orker ikke at finde en fyr eller kæreste, der minder mig om min egen staright acting og selvundertrykkende periode. Mange på nettet mener sikkert helt modsat mig, at straight acting er et plus - en værdi i sig selv. "Ingen løse håndled", "kun straight acting fyre" og "heteroagtigt udseende" er ting, man ser efterspurgt på mange profiler, så mange må jo mene, at det maskuline og heteroagtige står i høj kurs. Der findes altså også feminine heteroer. Men dem tror de straight acing bøsser vel er fisseletter?"

Ind bag rollerne
Det vigtigste for Dennis er dog at komme ind bag rollerne og facaderne. "Det væsentligste er at lære personen at kende i stedet for en ydre rolle og facade. Måske kan man have det fedt alligevel, selvom man måske i udgangspunktet ville fravælge en person på grund af hans rolle eller ydre. Jeg kunne i virkeligheden også selv falde for en fyr, der udadtil signalere at han var straight acting. Jeg acter selv meget på scenen, men jeg synes ikke, man skal være en fuldtidsskuespiller - det er fedt, når facaderne falder. Hvis man vil bruge hele sit liv på at spille hetero, så skulle man i stedet søge ind på skuespillerskolen".