Marts 2002

 KVINDESMÆK
Hvad SM-fest for kvinder
Hvor SLM Malmö
Tid Lørdag d. 15. Marts
Foto Ulla Munch-Pedersen
Zanne
Nu er det ikke længere nødvendigt at tage til Berlin eller Amsterdam for at dyrke SM med andre kvinder. S/Mash, en ny SM-forening i Malmö, inviterede til deres første fest i januar og den 15.marts er der mulighed for igen at få smæk for skillingen.

Zanne og Master Bob fra Female Power Station i København deltog i den første fest og Zanne deler her ud af erfaringerne - til inspiration for andre.

"Med erfaringer fra de store udenlandske SM-fester var det svært at holde forventningerne på et nogenlunde realistisk niveau, og jeg havde da også fået puttet lidt mere legetøj i tasken, end jeg egentlig regnede med at få brug for. Nogle forskellige piske, nogle reb og diverse klammer - min strap-on lod jeg dog ligge hjemme sammen med mine andre dildoer. Skulle det senere vise sig at være en dårlig idé, så var jeg jo sammen med Master Bob, som havde sine pakket og klar til brug.

Allerede ved indgangen så det rigtig godt ud. En superlækker garderobepige med et ordenligt halsbånd på tog imod al overflødig beklædning. Indenfor begyndte vi straks at kigge på indretningen og nåede halvdelen af lokalerne igennem, før vi nåede baren. Her var en del af initiativtagerne, så vi faldt straks i snak. Gensidig præsentation blev først afbrudt, da en lille workshop fand sted. En erfaren SM-dyke havde sit legetøj med og demonstrerede og fortalte mens dildoer, manchetter, piske, strap-ons og andet gik rundt, så alle havde noget i hænderne.

SM-workshops har det med at udvikle sig til leg mellem nogle af de mere legesyge, hvis det er muligt, og da vi nu var i særdeles egnede lokaler, var denne ingen undtagelse. Af diskretionshensyn vil jeg undlade at skrive mere om hvad der foregik, men blodt fortælle at Master Bob og jeg glæder og begge til igen at få fingrene i den lille, villige og modige slavetøs".

S/Mash har lagt hårdt ud og har allerede booket lokaler til fester en gang om måneden resten af året. Næste fest i SLM-Malmö's lokaler er som sagt den 15. marts kl. 22. Få pakket din taske og find Ystadsgatan 13, kælderen til højre inden kl. 24, hvor dørene lukkes.

Print denne side